2012 Curtis LeRoy Hansen

 

 

 

Borgmesterskifte

Henning G. Jensen, Aalborg, afløst af dansk-amerikansk distriktsdommer

Henning G. Jensen hjælper afløseren, Curtis LeRoy Hansen, borgmesterkæden om halsen. Foto: Claus Søndberg

AALBORG: Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg, får god tid til at nyde 4. julifestlighederne i både Aalborg og Rebild. Han har overdraget borgmesterkæde og kommunekasse til dansk-amerikaneren Curtis LeRoy Hansen, Albuquerque, New Mexico.

Det skete i forbindelse med Dansk Amerikansk Klubs borgmesterfrokost på Hotel Hvide Hus tirsdag, hvor er beæret Curtis LeRoy Hansen, 79 år, takkede for værdigheden som Borgmester for en dag.
Alderen til trods er han stadig aktiv som distriktsdommer. Han blev udnævnt af præsident George H. W. Bush for 20 år siden.
Curtis LeRoy Hansen betragter sig selv som fuldblodsdansker. Bedsteforældrene på både fædrene og mødrene side var danske.
Det til trods er det 25-26 år siden, han sidst var i Aalborg. Denne gang er han inviteret af fætteren Niels Chr. Pedersen og fru Kirsten, Blokhus.