Far away out in the country – nærmere betegnet Inger og Egon Østergaards “farm” Østergaard i Haldager – var igen i år rammen om Countryfesten, der atter er blevet en tilbagevendende begivenhed.
Næsten 50 glade cowboys og –girls havde fundet westerndresset frem, sad-let hesten og fundet vej til Østergaard.
[meteor_slideshow slideshow=”country2015″]
Foto: Jens Søndergaard
Rammerne på Østergaard er ideelle og festlokalet var pyntet op med danske og amerikanske flag og farverige guirlander.
Efter velkomstdrinken bød præsidenten, Jens Søndergaard, velkommen til deltagerne og takkede Inger og Egon for at de atter i år ville lægge lokaler til.
Menuen bestod i år af lækker spidstegt gris i rigelige mængder og hertil forskellige salater.
Den musikalske underholdning til sangene og efterfølgende dans var lagt i gode hænder hos huspianisten Karsten Bendixen og hans ”små japanske hjælpere”
Der blev hygget og danset flittigt hele aftenen og undervejs var der undervisning i linedans.
Traditionen tro sluttede vi til midnat med sammen at synge ”Skuld gammel Venskab rent forgå”.
Vi ses igen næste år. Marianne Dausel