Vinsmagning 2018

Ved vinsmagningen, der i år var henlagt til den smukke gamle byrådssal i Nørresundby, fredag aften den 12. oktober blev stemningen endnu bedre og lidt mere løssluppen end ved de øvrige fester i Dansk Amerikansk Klub.

Holte Vinlager, som er vor gode sponsor, når vi holder fest, havde fundet 6 forskellige virkelig gode californiske vine, blandt andet en Californisk Riesling!!!. Dertil fik vi serveret en meget lækker anretning af forskellige pølser, pålæg og oste med tilbehør.

Da vi var nået godt ind i aftenens program dikterede Niels Guldbjerg fra bestyrelsen, at halvdelen af gæsterne skulle bytte plads, så de kom til at sidde ved andre gæster end de startede med. Således blev der skabt nye bekendtskaber hen over bordene.

Samtidig var der indlagt en konkurrence under vinsmagningen. Vi skulle, som aftenen skred frem, gætte på hvad de medbragte 6 vine kostede. De to nærmeste ville vinde en flot vingave.

Tak til Niels for at have sat dette arrangement i værk. Et arrangement som jo var lidt ud over hvad vi ellers plejer at lave her i Dansk Amerikansk Klub.

Tekst og foto: Flemming Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *