Sommerudflugt 2012

Dansk Amerikansk Klubs Sommerudflugt den 3. juni forløb rigtigt flot.

Vejret var dagen igennem fint og passede til programmet for dagen.

Der deltog i alt 30 i årets Sommerudflugt, som  sin første del af programmet havde ”Sømosen”  i den sydvestlige del af Jyske Ås i Dronninglund Storskov. Vi havde en lokal guide på til at fortælle om ”Sømosen” og den historie, som kobler sig til området. Ved ”Sømosen” boede man fra omkring 1800 – 1954 i jordhuler/hytter, som var gravet ind i bakkerne rundt om mosen. Kendte navne som Benneweis, Mundeling og Hertzberg – alle kendte cirkus og tivoli navne –  har faktiske sit udspring i familierne fra ”Sømosen”. Turen rundt ved ”Sømosen” varede ca. 1½ time.

Herefter gik turen gennem Jyske Ås og Dronninglund Storskov nordpå til Albæk Bakker til ”St. Faldt”, hvor Tove og Jens tog imod til frokost  med indlagt masser af hygge og fornøjeligt samvær. Vejret var så fint, at vi rykkede i haven til kaffen. En stor del af deltagerne tog en frisk tur gennem skoven og bakkerne for at nå toppen af den gamle forstrand med en flot udsigt ud over Kattegat og med Læsø badet i solskin. Dagen igennem en rigtig herlig og udbytterig dag med glade og aktive deltagere i hele forløbet.

Alle sluttede med at beslutte, at Sommerudflugten er en tradition og at vi gør det igen næste år ved samme tid.

Tak for en dejlig dag til jer alle.

Jens Søndergaard

Præsident.

somm2012-2somm2012-1

 

 

somm2012-3

somm2012-5somm2012-4